For folk med sarte nerver… Bare rolig historien ender godt og vi rykkede op i Serie 4. Hep Hey 🙂
1. Juni kl 12.00 var der virkelig oprykningsvejr på anlægget i Brabrand. Mindst 25 grader, høj sol og en damekamp ved siden af dannede den perfekte optakt til kampen mellem nummer 1, DGL, Fredes velsmurte angrebsmaskine, der efter syv kampe havde høstet max point – mod nummer 2, Brabrand, der naivt nok stadig troede at de havde en chance for at snyde DGL for oprykningen.
I omklædningsrummet inden kampen kunne man godt mærke at det ikke bare var en helt almindelig kamp som var i vente. Nervøsiteten sad uden på trøjerne, folk tog venstre støvle på højre fod, Frede havde sat hår, der var kø på toilettet og personligt kastede sommerfulgende op om kap i min mave.
Oplægget var det samme som de sidste 7 gange som alle jo havde virket til fulde. Frede satte den normale plade på… ”Gør det ikke sværere end det er, tag ikke nogen chancer, gå til dem i nærkampene, op ned op og hvis der er nogen der kan huske hvordan jeg spillede før jeg blev skadet, så prøv at gøre det modsatte af det.” Folk var ikke voldsomt interesserede og kiggede mere på de flødeboller som Jimmy have med for en man of the match performance for et par uger siden – og det var først da de var gået på omgang et par pange at folk begyndte at høre efter hvad Frede sagde.. Men så var han færdig.
Opvarmningen tog slavepiskeren over alle slavepiskere sig af. Carsten Mean Motherfucker Leth tog os med ind mellem keglerne fra helvede hvor vi skulle piske frem og tilbage mindst 10-11 gange, hoppe og springe, samle op og stå på hovedet. Hvis man ikke havde tømmermænd da man kom så fik man det da af Leths Ironman opvarmning.
Mirakuløst var der ingen der fik hedeslag eller gik sukkerkolde under opvarmningen og alle var klar til kampstart. Det var dog tydeligt at DGL skulle bruge noget tid på at puste ud og finde sig selv efter kraftanstrengelserne under opvarmningen og det resulterede i at Brabrand satte sig på kampen de første 20 minutter. Det var dog mest i form af boldbesiddelse, da de ikke på noget tidspúnkt blev farlige eller fik testet Morten ”I want that clean sheet” i DGL målet. I stedet var de rød og sort stribede farlige på kontra stød og jeg husker bl.a. en friløber til Simon, en chance til Leth og så brændte Martin Hvidberg vel karrierens nok største chance i det lille felt på et indlæg fra venstre fra Simon…
Efter 20 minutters tid havde de mest fanatiske fra DGL fanskaren indfundet sig det smittede af på holdet, der overtog initiativet og begyndet at spille bedre og bedre – og der gik ikke længe før det gav udbytte. Carsten Leth modtog en stikning på kanten af Offside……. Ja du tænker nok, hvad helvede lavede han egentligt oppe i den ende….. (Okay den tager vi lige så historien ikke mister sin troværdighed. Leth startede kampen i midterforsvaret. Mens…. Hold nu fast…. At Muntze startede på bænken…. En hjerneblødning af kaliber af den ellers pletfrie træner. En beslutning som man også kunne se ikke faldt i god jord hos de fremmødte fra bestyrelsen… De stod allerede og diskuterede hvordan de skulle kunne fyre Frede hvis holdet nu endte med at rykke op…. Men Frede blev reddet af tilfældigheder da Torben fik hudafskrabning i en nærkamp og måtte udgå med voldsomme smerter. Frede havde lugtet lunten og skyndte sig at sætte Muntze ind i midterforsvaret og rykkede Leth op på Torbens plads på midtbanen.) Anyway Leth modtog bolden i højreside af feltet og lagde den ind i det lange hjørne. BANG 1-0.
Ikke lang tid efter scoringen til 1-0 var DGL farlige igen. Telefon udskifteren, Mikkel P, som vist var blevet fanget på dagen og i øvrigt lignede noget man havde hevet ud på fjerde dagen af en festival dukkede op på kanten af feltet og sparkede tørt kuglen i kassen på noget der lignede hans første boldberøring efter indskiftningen. BANG 2-0.
Sidste aktion inden pausen stod en af genierne fra Brabrand for da han fik en hjerneblødning af dimensioner og forsøgte at skære Emil midt over med en tackling som kom 6-8 minutter for sent. Ud med ham med gult.
I pausen var humøret højt. Frede har sikkert sagt noget og så er der nok nogle andre der har været enige og nogen der har ment noget andet. Personligt var jeg for træt til at høre efter så kan ikke huske hvad der blev snakket om.
2. Halvleg var ikke mange minutter gammel før Telefon Festival Mikkel var på pletten igen. Han fik igen bolden på kanten af feltet og forsøgte samme taktik som før med et tørt hug. Han ramte dog ikke bolden så godt som første gang og det forkølede skud sad lige på målmanden. Jeg ved ikke hvordan det skete, men måske fik målmanden ondt af at Mikkel jo lignede en kanon spritter på Skanderborg og derfor besluttede sig for at lade bolden smutte over sine fingre… I mål gik den i hvert fald. Ikke så meget BANG som de andre gange, men alligevel 3-0.
Komfortabelt i front, kunne DGL så småt allerede begynde at smage champagnen, og man slækkede herefter lidt på markeringerne og returløbene. Det gav Brabrand et par optræk til chancer – En af disse gav dem et hjørnespark. Bolden blev smidt ind i feltet og en Brabrand spiller snittede den mod mål og den var på vej i nettet. Morten Målmand kunne ikke nå at reagere med armene da hovedstødet var for tæt på ham og bolden var for tæt på hans hoved. Men i Clean Sheet’ets navn gjorde han det eneste logiske og satte som det mest naturlige snuden på bolden. Han gryntede godt nok lidt og skulle have lidt behandling og der kom også lidt sjove lyde ud af ørne emhætten resten af kampen, men målet fik han forhindret og vejen var banet for en sejr til nul J
Dette holdt dog kun i nogle minutter indtil en Brabrand spillers dribletur endte med et tvivlsomt dømt straffespark af en ellers fremragernede dommer. Morten nedstirrende straffesparksskytten fra Brabrand og spyede ild ud af emhætten, men lige lidt hjalp det og Brabrand fik lidt tro på tingene med en reducering til 1-3.
Kampen kunne herefter have været lukket igen da Jacob L trykkede af fra kanten af feltet i højre side. Bolden havde retning mod trekanten men ender uheldigvis med at tage både overliggeren og stolpen og springe i spil igen. Den springer lige ud til Barker som træder lidt i den, får den under kontrol, træder lidt i den igen, drejer omkring sig selv, ved ikke lige hvor bolden er, får øje på den igen, klør sig i skridtet og får det hele under kontrol igen….. Og… Og… Og…. Bliver så dømt offside.
Ikke lang tid efter er den gal igen i den anden ende og Brabrand scorer igen et eller andet irriterede gylle mål som jeg ikke rigtig kan huske. Derefter bølger kampen lidt frem og tilbage, og de sidste 5-10 minutter kunne vel både have givet en 4-2 eller en 3-3 scoring.
Men ingen af delene skete og det slutter 3-2 til DGL. 8 sejre… Oprykning.. Stiv pik og håret tilbage… Champagne… Odense Patroner med en temperatur på 22-24 grader og ad libitum på flødeboller og Sour Cream and union chips. Det var vanvittiGt… LEGESTUE.
Dagens opstilling var:
JoHan, Leth, Asbjørn, Emil
Jimmy
Barker, Fruer, Torben, Simon
Hvidberg
Uds: Jakob, Muntze, Mikkel P
Coach Frede.
MOM: Leth med 5 eller 6 stemmer
Referat: Peter Fruergaard. PIS mand.