Først hvad er årets DGL’er
Årets DGL’er gives til spiller som både på og udenfor banen, er et lysende
forgangseksempel på, hvad klubben er og gerne vil stå for. En spiller som
på fornemmeste vis udlever klubbens fem værdier:

-Klubånd
-Respekt
-Vilje til Sejr
-Åbenhed
-Hygge

og en spiller, som går forrest på dette grundlag.

En spiller som er både en gevinst på det sportslige, sociale og til hjælp for klubben.

Med andre ord – en spiller som mange kan og bør se op til.

De nominerede er:

Sarah Primdahl
Sarah skal nomineres, fordi hun har glimret ved at være en meget stabil gæst til samtlige holds kampe, og fordi hun har et utroligt bredt netværk i hele klubben. Således snakker hun mindst lige så meget med spillere fra andre hold som med dem fra sit eget. Endvidere har Sarah vist sig at være en af de meget positive oplevelser i damernes skifte fra 7 til 11-mands og er således en af de giftigste angribere i klubben for tiden.

Mark Ballegaard
Marc Ballegaard skal nomineres, fordi han har formået at få stablet et hold på benene for os gamle DGL’ere med børn, som ikke har tid til 2 gange træning og kamp i weekenden. Derved kan vi blive ved med at være en del af klubben, hvilket er enormt dejligt.

Ulrik Rasmussen
Ulrik skal nomineres, fordi det lykkes ham at ændret hele den måde, som man
tænker fodbold på i DGL 2000, og han har evnet at flytte klubben det svære stykke fra serie 1 til toppen af Jyllandsserien, og genneralt fået inprintet vinder DNA i klubben. Han har ændret en til tider lidt useriøs førsteholdstrup og gjort den til en fokuseret enhed, som nu træner med en helt anden intensitet end set under tidligere trænere. Han er formidabel til at kalde en spade for en spade og holde problemer små, og på den måde har han en dejlig afvæbnende tilgang til spillerne. Hans faglighed som træner kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved, og han formår ofte at skabe intensitet til en træning uden nogensinde at hæve stemmen. Ulrik er stærk til at give spillerne ansvar og dermed få dem til at vokse både på og uden for banen. Samtidig er Ulrik et samlingspunkt i klubben og indprinter konstant i førsteholdsspillerne, at de skal møde op og støtte både andetholdet, talentholdet og dameholdet. Selv ses Ulrik oftet på sidelinien til andre end blot JS kampene. Ingen kan sige at Ulrik kun er JS træner i DGL. Han er altid villig til at hjælpe med stort og småt i klubben – og ingen kan betvivle, at Ulrik er i klubben, fordi han nyder tilværelsen i DGL og ikke pga. pengene.

Frederik Raaby
Fortjener en nominering udelukkende på grund af sit fantastiske humør, og sin egenskab til at sprede glæde. Han er altid en fornøjelse at være sammen med både på og uden for banen. Og så selvfølgelig fordi han har set så satans mange DGL200 kampe!

Jens Christian Lodberg Høj (JC)
Selvom JC er ny i klubben, har han fra dag 1 vist sand DGL ånd. Jeg tror, at JC er den, der har set klart flest kampe på alle klubbens fire hold. JC er altid klar til at lægge bil til og tog da også den lange tur til Hobro for at se talenterne i regnvejr. JC er tit den første, der melder ind, når der skal gives en hånd med til det ene eller andet arrangement. JC er desuden et aktiv på en fodboldbane og altid positiv og opmuntrende. JC er DGL’er og efter min mening Årets DGL’er!

Thomas Mahler Christensen (TC)
Alle ved, at Thomas er en fantastisk fodboldspiller – måske endda den bedste spiller i klubbens historie – hvorfor Thomas med sine præstationer på førsteholdet på alle måder har været en utrolig vigtig brik i klubbens sportslige succes. Denne nominering begrundes dog ikke udelukkende i Thomas’ sportslige kvaliteter, men i langt højere grad skal den ses i lyset af Thomas’ sociale engagement i DGL 2000. Thomas tager ansvar, hvad enten det gælder bødekassen, arrangementer i klubben, byture efter kamp, og støtte af klubbens øvrige hold, både på og uden for banen, samtidig agerer han kærligt bindeled mellem herre- og dameafdelingen;). Thomas er en dejlig og eftertænksom kammerat, og personligt håber jeg at skulle spille bold med Thomas mange år frem i skønne DGL 2000.

Maja Høyer Sørensen
Hun har bidraget med god energi og fantastisk kampvilje på banen, hvilket smitter af på resten af holdet. Hun går gerne forrest og melder sig til at stå for træningen, når der er selvtræning torsdag. Både inde og uden for banen er hun med til at skabe en god holdånd, og hun bringer de ting på banen, der skal snakkes om, for at den gode stemning på holdet vedligeholdelse. Med et utal af tacklinger (og nogle småskader pådraget hos modstanderne) er der ingen tvivl, om Majas vilje til sejr. Øl (især) og kage bliver der mindet om til hver kamp (hygge), hun er åben over for input og feedback, og tager det med sig.

Kloster og Leth
De tog udfordringen med at få pigerne til at spille 11 mands med oprejst pande. De har været realistiske omkring målsætningen, hvilket er blevet indfriet! De har været tålmodige og altid taget sig tid til at lytte på alle usikkerhederne omkring 11 mands, samt de mange dumme spørgsmål, der fulgte i kølvandet:). De er et fantastisk godt trænerteam, og med denne nominering håber jeg, at de vil fortsætte på posten – så får de 3 sejre i foråret – på 11 mands:)

Anders Larsen
Larsen skal nomineres, fordi han lever op til DGLs værdier mere end de fleste. Larsen viser respekt for ALLE klubbens medlemmer, høj som lav, dreng som pige, medspiller som modspiller eller dommer. Skulle problemer opstå forsøger Larsen aktivt at deltage i løsningen af disse. Larsen viser klubånd med bestyrelsesarbejde, fodboldfitness, hjemmeside, fællsespisning, festarrangør osv. Ikke mange ting i sker i DGL, uden at Larsen har en finger med i spillet. Viljen til sejr besidder Larsen i den grad også. Man skal ikke forvente en glad Larsen, hvis han bliver sat på bænken. Samtidig ved han dog godt, hvis det er ham selv der ikke har ydet nok til at starte inde, hvilket han derefter nok skal få ændret til næste træning. Åbenhed og hygge, ja alle der har siddet sammen med Larsen i et omklædningsrum eller til en fest kan skrive under på at Larsen er en åben, hyggelig og værdig Årets DGL’er.

Mathias Hvidberg
På trods af at have mange jern i ilden både arbejdsmæssigt og privat er han en af de mest dedikerede DGL medlemmer pt. Han er stabil, loyal, social, en god ven, pålidelig og påtager sig gerne ansvaret for mange ting. Han er f.eks. lige blevet en del af bestyrelsen.

Mathias er desuden en af de meget få DGL spillere, som føler en forpligtelse til at komme til træning. Han kommer, selv om det regner eller blæser. Han kommer, selv om der er løbetræning. Han kommer, selv om hans tante har fødselsdag. Han har altid taget det sure med det søde eksemplificeret i følgende eksempel: Northside festivalen 2013. 1. holdet skal spille et sted 1,5 times kørsel væk. Mange afbud pga. North Side festivalen. Mathias vælger som den eneste at komme til kamp (og får dermed lørdag på North Side spoleret). Og ikke nok med det… Han stiller gud hjælpe mig bil til rådighed, henter andre spillere inden kampen og kører frem og tilbage til Esbjerg…

Lasse Mønster
Lasse er indbegrebet af DGL 2000 og et sandt DGL-forbillede. Han tænker DGL 24-7 og han arbejder konstant hårdt for at de sportslige rammer hele tiden er optimale i vores hurtigt voksende klub. Lasse udfolder sig på Jyllandsserie-holdet, men har fokus på alle hold og han vægter sammenholdet i klubben meget højt. Han er altid imødekommende overfor splinter nye som gamle DGLere.

———————————

Svært at vælge??? Du har desværre kun en stemme. Giv den til den der mest har fortjent titlen: