Først hvad er årets Fighter
Årets Fighter gives til den spiller, som igennem sin kontinuerlige indsats, har lagt et højt forventnings niveau til vedkommendes indsats. Spilleren er kendetegnet ved en altid hård indsats og giver sig aldrig. Det behøves ikke nødvendigvis at være en af de bedste eller mest betydningsfulde spillere, men en spiller som altid er garant for at gøre sit ypperste. Dette både i træning og kamp. Også en spiller som på ingen måde trækker sig eller er bange for nærkampe.

De nominerede er:

Thomas Mahler Christensen (TC)
TC går altid forrest i kamp og til træning. Han skåner ikke sig selv og spiller næsten aldrig dårlige kampe. Han er derfor en spiller, som træneren har stor tillid til og en ægte fighter.

Kasper Kurup Jensen
Kasper går ind til alle kampe med en fight og et stabilt spil og gør derigennem sine medspillere bedre. Kasper kan på trods af sine lave kampvægt holde de fleste spillere fra bolden. Han er Årets Fighter.

Anders Sørensen
Anders er anføreren, der altid går forrest. Han løber vel nærmest et halvt
maraton i hver kamp. Han trækker sig aldrig fra en tackling eller infight, uanset om han har problemer med knæ eller andet, hvilket kommer meget eksplicit til udtryk, hvis man ser lidt nærmere på bødekassen, hvor Anders står for 60 % af vores gule kort.

Mikkel Dahl
DGLs viking hedder Mikkel Dahl. Man finder næppe en, der giver sig mere for holdet end ham. Mikkel jagter de mest håbløse bolde, som han ofte også får fat i. Dahl går forrest både til træning, men også til kamp. Mikkel Dahls arbejdsiver er unik i DGL 2000, og derfor er han årets fighter.

Maja Sørensen
Maja går altid forrest, når kampene bliver fysiske og er derfor en meget vigtig spiller for holdet. Både defensivt og offensivt holder hun et højt niveau, og hun er god til at trække resten af holdet med sig. Maja er altid synonym med en intens og seværdig fodbold, og hun er uden tvivl årets fighter.