Gameday!

Søndag aften skulle det være! United mod ærkerivalerne fra Arsenal. Kampen om 3. pladsen og direkte adgang til Champions League. Manchester United spillede igen alt for flot fodbold og bragte sig komfortabelt foran 1-0 i 1. halvleg. Boldbesiddelse på over 60 %. Ingen chancer til Arsenal. Yes mand!
Men i 82. minut…. Selvmål fra TYLER BLACKETT!!! Hvem fanden er TYLER BLACKETT?! nej nej nej… Hvor har det bare været frusterende at være United fan i denne sæson.

Nå, men heldigvis kunne det ikke fuldstændig ødelægge humøret på denne flotte, blæsende søndag, for DGL havde tidligere på dagen smadret Brønderslev IF sikkert 3-2. Eller i hverfald i første halvleg blev de smadret. 2. halvleg var noget rodet pisbold.

Det sviende nederlag på 0-1 til bonderøvene fra Støvring tre dage forinden skulle vaskes bort, og det skulle gå ud over Brønderslev. Et tændt DGL mandskab sad på det meste i første halvleg, hvor en i øvrigt nydelig og nyklippet Simon J, smaskede bolden i nettet efter sæsonens flotteste opspil. Sideskift, overlap, indlæg, inderside, mål. Bom. Wow.

I selvsamme halvleg fandt også sæsonenes flotteste mål sted. Kontra til DGL, opspil i venstre side, sideskift til fremadstormende Hvidberg jr, alle råber tag et træk, men nej, KAPOWW! Afslutter første gang uden for feltet, og som et ustoppeligt projektil ender bolden i netmaskerne bag en chanceløs keeper.

2-0 til DGL og kampen er lukket. Skulle man tro.

En strid modvind og lange bolde i 2. halvleg voldte store problemer og Brønderslev bragte sig på 2-2, inden en hårdtkæmpende Gammelgård smider sig ned i en 50/50 bold i Brønderslevs felt. Straffespark og gult kort til Brønderslev. Fy for en skefuld. Tarik sparker, som en ung og flot Pirlo, midt i målet – 3-2 !!! Sådan!

MoM med 7 stemmer: Thomas Teske fordi han er en pisse god stopper. Husk øl, Thomas.

Ref: Hvidberg jr.

Skriv et svar