Efter weekendens aflyste kamp var det onsdag aften tid til sæsonens første turneringskamp, hvor DGL tog imod Lemming. Desværre endte det med et 0-1 nederlag i en kamp, hvor der overordnet set var total DGL dominans.

Kampens indledning bar præg af, at det for DGLs vedkommende var en sæsonåber. En forsigtig og nervøs start, hvor vante løbemønstre og interne aftaler ikke helt sad, som de skulle. Dette resulterede i Lemmings føringsmål kort inde i første halvleg. Et hjørnespark bliver slået til bagerste stolpe. Der bliver ikke dæmmet op for Lemmings løb, og deres anfører kan relativt ubesværet heade bolden i mål.

Målet gav dog DGL blod på tanden. Davids forkærlighed for dødsløb gennem somren viste sig at være godt givet ud, da DGL viste fysisk overlegenhed allerede i første halvleg, hvor Lemming havde svært ved at følge med og måtte se sig nødsaget til at begå en række frispark. Især nedlæggelsen af Rune midt på Lemmings banehalvdel burde have resulteret i et gul kort, men dommeren forholdt sig passiv i situationen.
Det fysiske overtag betød også, at DGL lagde mere og mere pres på Lemmings felt. Galler headede efter et indlæg fra Jon bolden på stolpen efter et godt opstil. Tættere kom DGL dog ikke på mål i første halvleg.

Anden halvleg startede som første halvleg sluttede. DGL på bolden og med fysisk overtag i alle dueller, mens Lemming havde nok i at forsvare føringen.
DGL kom frem til en række store chancer i løbet af anden halvleg, hvor Bloks er alene igennem med målmanden af to omgange. Desværre uden scoring.

Slutminutter bar præg af to gule kort til DGL, hvilket betød, at der blev spillet 9 mod 11 i en periode, hvor der for alvor skulle være lagt pres på. Det så derfor også ualmindeligt svært ud at komme tilbage i kampen. Alligevel får Nicki headet et indlæg fra Møller mod mål, hvor kun en fantomredning af Lemmings keeper sikrer dem alle 3 point.

En velspillet kamp af DGL, der havde fortjent mere.
Der er dog allerede mulighed for oprejsning på søndag i en svær udekamp mod Åbyhøj, der har hentet 6 point i deres to første kampe.

Kampens spiller: Pedi

//Nikolaj Byriel-Øvall

Skriv et svar