DGL 2000 søger dedikeret serie 3 træner til klubbens 3. hold – start: ultimo juli 2015

DGL 2000 søger ny træner til klubbens 3. hold i serie 3 med opstart i slutningen af juli. Holdets trænerteam har i det daglige en tæt dialog og sparring med klubbens øvrige hold og trænerteams (især 2. holdet, der ligeledes spiller serie 3). Vi vægter socialbånd og fælleskabet højt på tværs af klubbens fem hold, hvorfor tiltag som fællesopvarmning, fællestræning, fællesspisning og andre sociale arrangementer er i fokus.

Med en tilgang på ca. 20 spillere i 2015 tæller klubben i dag ca. 95 aktive herrespillere og ca. 15 aktive dame spillere. DGL 2000 er inde i en meget positiv udvikling, hvilket især kan ses på det høje fremmøde til træning. Med ca. 40 -60 spillere til hver eneste træning er intensiteten høj og konkurrencen stor på alle fire herrehold (Serie 1, serie 3, serie 3 og serie 6).

 

Profil:

Vi søger en trænerprofil, som brænder for glæden ved fodbolden, glæden ved at træne en flok dygtige spillere samt i tæt samarbejde med det øvrige trænerteam at løfte niveauet til nye højder. Dokumenteret trænererfaring fra ungdomsfodbold eller seniorfodbold samt relevante DBU trænerkurser er en fordel. De vigtigste forudsætninger er lysten til at træne, udvikle holdet og den enkelte spiller, at kunne sætte sig i respekt når det gælder, og gode menneskelige egenskaber.

 

Arbejdsbeskrivelse:

 

DGL 2000 tilbyder:

Hvis ovenstående har din interesse, vil vi meget gerne høre fra dig hurtigst muligt. Send en (kort) motiveret ansøgning samt relevante dokumenter/CV til sportschef@dgl2000.dk. Hvis du har spørgsmål til trænerjobbet, så ring til Sportschef Ulrik Rasmussen på mobil 26 36 72 11

 

Om fodboldklubben DGL 2000:

Fodboldklubben DGL 2000 har i efteråret 2015 eksisteret i 14 år. Vi har ca. 110 medlemmer fordelt på fem hold: serie1, serie 3, serie 3, serie 6 og et dame 7-mandshold. Vores klare mål er at blive Jyllands bedste serieklub. Grundpillen i DGL 2000 er vores fem værdier: Vilje til sejr – Åbenhed – Respekt – Klubånd – Hygge.

Klubben har hjemmebane (kamp og træning) i Tilst. Tilst er DBU Jyllands nye hovedsæde med tilhørende tidsvarende faciliteter (bl.a. ny kunstbane).

Som den eneste klub i Aarhus og omegn arrangerer DGL 2000 et udendørsstævne (første lørdag i august) samt Aarhus største indendørsstævne i december (lørdag før jul). For yderligere information om DGL 2000 gå til vores hjemmeside www.dgl2000.dk.

 

Sportslige hilsner

 

Fodboldklubben

DGL 2000, Aarhus

Skriv et svar