Lørdag d. 30. maj var der linet op til aktionærdag i klubben. Masser af god fodbold og hygge. Damerne bidrog i høj grad til, at det skulle blive en god dag med en fed 5-0 sejr over Torpedo. Da Karsten desværre ikke kunne deltage, tog Malte gerne over. Med et virkelig inspirerende oplæg om, at vi ikke er nogle Messi’er, var vi klar til at tage sejren. Da vi ikke kunne stile hold alene, lånte vi Pernille og Trine – som i øvrigt var nogle gode lån (og vi håber de begynder fast i klubben). Derudover havde Didde meldt klar til kamp, og Didde var også et godt kort at have på hånden og bidrog med masser af fight og et mål.
Over hele linjen var der god fodbold, og DGL damerne var meget i boldbesiddelse. Der gik dog heller ikke lang tid før pigerne fik hul på scoringsbylden efter et rigtig godt opspil. Torpedo får ikke et ben til jorden og får ca. 2 skud på mål, der ikke er de allermest kvalificerede bud vi har set. DGL fortsætter det gode fodboldspil og får scoret 5 mål – flere skulle nok være sat ind. Til trods for det er vi glade for sejren, opbakningen og pigernes og Maltes hjælp.
Kampens spiller blev Louise med 6 stemmer.

Skriv et svar