Kampreferat: Brabrand IF – DGL 2000 – 2-0
Årets første turneringskamp stod for døren efter en lang, omend ikke så kold, vinteropstart, der havde budt på lidt blandede resultater. En våd og hurtig kunstgræsbane i Tilst skulle danne rammen om udekampen imod Brabrand IF. Det var et oplagt DGL-hold, der, da der blev fløjtet op, gik på banen for at møde et Brabrand hold, man havde den dybeste respekt for, – nu skulle de mange gode halvlege og de momentvis lovende takter fra træningskampene udmøntes i en 90-minuters sammenhængende holdpræstation, der skulle bygge videre på de gode takter og momenter samtidig med at de personlige fejl og kollektive udfald skulle minimeres.
Kampen startede fornuftigt, set med rød/sorte DGL-briller. DGL holdte godt i bolden, når de havde den og forsvarede kompakt og solidt, når Brabrand var på bolden. Det resulterede i få chancer i kampens indledning og i et solidt boldovertag i DGLs favør. Inde midt i halvlegen fik DGL et gult kort, noget, der efter cheftrænerens udtalelser til ligabold, ”var(…) kampafgørende”. Baggrunden for denne udmelding skal findes i det faktum, at Brabrand formåede at presse DGL tilbage qua deres overtal og score kampens første mål i denne periode. Resten af halvlegen stod på mange dueller og ingen chancer.
Kort inde i anden halvleg kom Brabrand på 2-0, det skete efter en sløj start fra DGL. Efter den dårlige start på halvlegen fra DGL kom man i den sidste del af halvlegen bedre med i kampen, men bort set fra et par afslutninger fra distancen og et hovedstød på overliggeren, blev man aldrig rigtigt farlige i kampen.
Det var en kamp hvor DGL, ligesom Barcelona, måtte indse at ball possession ikke er lig sejr, – det er først og fremmest målstatistikken der tæller i fodbold. Var DGL til gengæld ikke kommet bagud, var det lykkedes at holde Brabrand fra scoringer og kunne man selv have scoret i det 75. minut (afslutningen på overliggeren), havde den noget indirekte spillestil selvfølgelig været den helt rigtige, eller som Churchill engang har sagt:
– When you are winning a war almost everything that happens can be claimed to be right and wise.
Som sædvanligt passer krigsmetaforer og fodbold forblændede godt sammen, desværre vandt vi ikke kampen trods udmærket organisation og spil, bare ikke på den berømte sidste tredjedel af banen.
Kampens spiller: Pedi
Kampreferat: Tarik Kehli