En tradition, et kendetegn for DGL, pølser på grillen, duften af nybagt kage, skrigende børn, masser af folk på lægterne. Ja, det er SuperSaturday der endnu en gang skulle afvikles.
For den nye DGL’er, den uvidende DGL’er eller blot den nysgerrige, så er SuperSaturday i korte træk afviklingen af Super gode fodboldkampe på en og samme lørdag. Det vil sige, at samtilige DGL’s hold spiller hjemme den selv samme lørdag. Dagen er helt speciel for DGL 2000, og klubben gør virkelig en indsats for dagen. En sand og vigtig tradition og sand fornøjelse at være en del af. Kæmpe ros til klubben og folkene bag denne tradition.

For JS’ vedkommende havde de seneste 2 kampe givet 4 point af sig efter nederlag i de to første kampe.
Rent pointmæssigt havde det givet et lille løft i selvtilliden og ekstra hår på kassen (læs: brystet). 2-0 sejren i Skals havde især givet tro på egne evner.
Torsdagstræningen inden kampen var med fokus på, at Viborg Søndermarkens svar på Paolo Maldini simpelthen ikke måtte have bolden. David og Hedebasker havde gjort sit forarbejde. Presset skulle lægges sådan, at Maldini ikke måtte få bolden, men i stedet skulle deres anden centrale midterforsvar føre bolden frem. Dette forarbejde skulle vise sig at give pote, da denne midterforsvar var ved at skide i bukserne af skræk, hver gang bolden lå foran hans fødder. Han havde tilsyndeladende blot den mentalitet, at han ”bare skulle være der”, for så ville Maldini ordne tingene for ham.

1. halvleg

De første 10 min af kampen var uden tvivi DGL’s allerbedste 10 min i denne forårssæson. Meget atypisk. Hvorfor? Vi havde ikke været særlige gode startere i den løbet af de første 4 kampe. Vi plejede altid ”lige at skulle i gang”. Men ikke denne gang. Vi var der. Klar fra start. Fedt at se. Lækkert! I disse perioder hang vi sammen, vi kombinerede og vi scorede! Nico bryder bolden midt på banen i venstre side. Bolden bliver spillet op på den altid teknisk stærke Tarik, der i samspil med Gammelgaard får sent selvsamme Gammelgaard i afsted på venstrekanten, der med et fremragende fladt og hårdt indlæg rammer den altid nybarberede Morten Tingnæs, der sender bolden i kassen til 1-0. Et fuldstændig fremragende mål, der indebærer flere af fodboldens vigtigste punkter: 1) bolderobring 2) hurtig igangsætning, 3) kombinationer, 4) fremadrettethed, 5) temposkift, 6) indlæg og sidst men ikke mindst 7) MÅL!
Men nu skal det hele jo ikke være en dans på røde roser, desværre. Efter målet overlod DGL desværre bolden alt for meget til Viborggenserne. Vi blev presset ned på egen banehalvdel, folk skældte for meget ud på hinanden, afleveringerne var sjuskede. Der kom dog stadig chancer, især Tarik der havde en friløber, hvilket burde have givet pote og givet en 2-0 føring. Men det blev ved 1-0 føringen inden halvleg.

2. halvleg

Mens regnede silede ned over DGL’erne, både dem på banen og de enkelte der ikke kunne klemme sig ind under det lille telt, der som altid var slået op i anledningen af SuperSaturday, så man et DGL mandskab der havde fået nogle aftaler på plads i pausen, og som simpelthen bare skulle have de 3 streger.
Desværre skulle DGL være vidende til endnu et skud fra feltkanten, fuldstændig som i Støvring-kampen. Viborgspilleren ramte bolden lige i r….., hvilket han aldrig, ALDRIG, gør igen i sin fodboldkarriere. 1-1 og en virkelig øv-følelse.
Det skulle desværre blive værre. Maldini havde desværre endnu fået for meget plads midt på bann og med et skarpt træk over til sit venstreben hamrer han den ned i venstre hjørne, til højre for Morten målmand, der heroisk men forgæves kaster sig efter bolden. 1-2 til Viborg Søndermarken.
Det skal nævnes at vi virkelig havde mange chancer især i 1. Halvleg men også en hel del i 2. Halvleg. Og vi fik også den allerstørste man kan få i fodbold; et straffespark. Et korrekt dømt straffe blev tilkendt os 3. Min før tid. Bolden blev sparket op på Viborgspillers arm, der var placeret i en meget unaturlig position. Et sådan vigtigt straffe kan kun tages af en mand, den mand med allermest rutine: Jonas Bloksgaard. Desværre havde det silende regnvejr medført en meget glat græsplæne, hvilket resulterede i en snublende Bloks, og udligningen kom desværre ikke.

Et meget tungt og hammerærgerligt 1-2 nederlag til et hold vi ville have slået 9 ud af 10 gange. Den rette taktik var blevet lagt for dagen, men vi må erkende, at fodbold handler om at score mål, og denne lørdag var vi simpelthen ikke skarpe nok foran kassen.
Der skal lyde en kæmpe tak til de DGL’ere der havde trodset regnen og ville bruge deres lørdag eftermiddag i selskab med os.
Næste kamp er det vanvittigt vigtige lokalderby mod Christianbjerg IF.

Over and out.

Kampens spiller: Morten Tingnæs (5 stemmer)
Referat: Nicolai Boutrup

Skriv et svar