DGLs serie 3 hold var torsdag ude i en vigtig kamp, om point i midten af tabellen. Både hjemmeholdet og udeholdet havde inden kampen 10 point, så der var virkelig lagt op til en intens kamp, især også fordi det var et lokalopgør imod Christiansbjerg, som vi ikke så godt kan li i DGL! 🙂
Vejret var fantastisk til god fodbold, Lasse Mønster havde fødselsdag og selvom flere at DGL spillerne brokkede sig noget over den hårde og meget ujævne bane, var der alt i alt en god stemning og vilje til en go omkgang fuboll i Tilst.

Kampen startede godt ud for begge hold, og selvom banen ikke var i den bedste stand til flot fodbold lod det til, at begge hold var interesseret i at spille fodbold ved jorden. DGL kommer bedst fra start, og efter flere gode chancer finder Rune Mønster Nicki Randeris, og DGLs angriber skyder flot DGL på 1 – 0. Dette resultat holder til pausen, selvom begge hold har chancer, dog med DGL som tættest på, til at komme yderligere foran.
Efter en tiltrængt pause med vand og ikke mindst druesukker til de tiltrængte fra træner Lis, starter anden halvleg. Fortsættende med flot spil kommer Mathias Skovgaard efter 15 minutter spillet af anden halvleg flot igennem og finder målscoren til også det første mål, Nicki Randeris, som denne gang sikkert header bolden ind til 2 – 0. Herfra ser det ud til at DGL bliver ramt af, at solen er ved at gå ned, og ikke varmer dem i ansigtet? I hvert fald mister vi meget af det flotte spil, men fighter da videre herfra. Vi fortsætter med store chancer til 3 – 0 scoringen, men den kommer ikke. Tættest er vi på, efter at Frede fortjent får tilkæmpet sig et frispark lige udenfor feltet, og samtidigt sendt Christiansbjergs målmand ud og trække vejret i 10 minutter. Desværre sender Skovgaards tordenstøvle bolden lige på den ny indskiftede målmand, som med en flot Niklas Landin redning får afværget en ellers farlig frisparkssituation. DGL kæmper videre, men får desværre ikke målet til 3 – 0. I stedet mener Hansen med ca. 10 minutters spil tilbage, at Christiansbjerg skal have lov at komme med i kampen, han glider på den glatte bane, og sender CIFs angriber alene imod mål, og sender bold ind bag en frembusende DGL målmand, som ikke får afværget situationen. Herfra virker der til at være lang vej hjem, men flot fight gør at DGL holder sejren i hus. Så efter 60 minutters flot spil og 30 minutters fight går DGL fra banen som vindere, med vigtige point, og ikke mindt en god sejr over CIF.

Mark Johnsen blev med en flot indsats kampens spiller med 7 stemmer.

Skriv et svar