Forud for Mols kampen havde DGL 2000s serie 3 hold skrabet de første 3 point sammen i runden inden, hvor modstanderen hed AGF. Denne lørdag skulle vi gøre kunsten efter, og forsøge at få 3 point mere til kontoen. Dagens start 11’er, var også noget nær det stærkeste, som man kunne se i en serie 3 kamp, hvor vi igen havde fornøjelse af flere JS spillere i form af TC, Thorkil, Mathias, Bloksgaard, Tinge & Morten Møller.

1. halvleg: DGL lagde hårdt ud i kampens første minut og alle mand var opsatte på at der skulle leveres fight og godt spil – og det må man sige der blev gjort. Jasmin får efter 10 minutter kampens største chance hidtil, som bliver blokeret af en Mols spiller inde på stregen. I de efterfølgende minutter har TC et hovedstød på overliggeren og Bloks og Tinge har ligeledes fine forsøg, som kommer af godt DGL spil – men bolden ville bare ikke ind. Mols havde ikke meget at skyde med rent offensivt og det var klart at deres game plan var at stå defensivt og afvente kontra mulighederne (hvilket aldrig rigtigt kom). Der begyndte at komme lidt frustration i DGL spillerne, for det var lige meget hvad vi gjorde, så ville bolden bare ikke ind bag en udmærket spillende Mols målmand, og det var tydeligt vi manglede at få hul på bylden… Det kom der dog efter en halv times spil, hvor Tinge fører bolden frem langs kanten og med en flot aflevering ind igennem midten, finder Jasmin som lidt udenfor feltet sparker kuglen ind og dermed 1-0 til DGL – Velfortjent og tiltrængt.

2. Halvleg: Mark Lind havde i 1 halvleg taget Hvidberg ud for at gøre plads til vikingen Larsen op i angrebet sammen med Bloks. Dette betød at vi kørte med et 3 mands forsvar, hvilket skulle give os bedre muligheder, fremad banen for at score til 2-0 og knække Mols. Inden 2 halvleg ville Mark have Morten Målmand til at sætte boldene hurtigere i gang, for at vi kunne fange Mols ude af balance – og det må siges at lykkes med et fint og præcist udspark, opsnapper Jasmin, i samarbejde med Mark Abel bolden, og lægger en aflevering i dybden hvor Bloks har taget et godt løb og med et godt træk får kuglen med sig og iskoldt tæt foran mål udplacerer Mols keeperen. 2-0 og kun 5-7 minutter inde i 2. halvleg – vigtig scoring!

Den sidste halve time presser DGl hårdt på og kommer til mange flere gode muligheder, hvor især Mark Abel gjorde det fint. Så fint endda, at han i ren Beckham style lægger en milimeter præcis aflevering ind i panden på en fremadstormende Morten Møller, der tæt foran mål sikkert gør det til 3-0, hvilket også blev kampens slut resultat. De sidste 10 min af kampen spiller vi dog en ringe gang fodbold og det blev til noget værre sjusk – formentligt på grund af træthed og ikke kunne bevare fokusset hele vejen igennem. Det skal vi blive bedre til.

De sidste 45 minutter vil desuden også blive husket for en Mathias Hvidberg der nok sådan cirka 16 gange tog bolden fra egen banehalvdel og flot driblede forbi Mols spillerne, kun for at blive træt i afslutningsøjeblikket, og nærmest give Mols målmanden en retur frem for et skud på mål 😉 Kom igen Hvidberg!

Det var alt fra Mols kampen

FORZA DGL 2000!

//Jasmin