Super Saturdays anden kamp var et opgør mellem DGLs selvudnævnte talenthold og gæsterne fra Football Club Vietnam. De to hold havde tørnet sammen i serie 4-turneringens første kamp, hvor vietnameserne trak sig sejrrigt ud af opgøret. Det var derfor et revanche-lystent DGL-mandskab, der mødte op til kamp tidligt lørdag formiddag. Og lad det være sagt med det samme: Det blev til en DGL-sejr efter 90 målrige og medrivende minutter. 5-4 i DGLs favør viste stadionuret således efter kampen, og revanchen og tre vigtige point var i hus. Men det var meget tæt på at gå helt galt for talentholdet i kampen. Så vi skruer lige tiden tilbage til start.

Og vi starter med opstillingen, som til kampen så således ud:

Nils Hjælm – Anders Kloster, Rasmus Mundbjerg, Lasse Just, Peter Fruergaard –  Johan Fribo, Anders Larsen, Jimmy Dalsgaard, René Borup, Søren Hohwü – Mark Johnsen.

Med en så slagkraftig start-11’er skulle man på forhånd tro, at det var en formsag at slå gæsterne fra FC Vietnam. Derfor kan det virke mærkeligt, at DGL efter 25 minutter var bagude 0-3! Men vietnameserne var altså ikke kommet til Tilst for at lægge sig ned, og tre omstillinger førte således til tre hurtige scoringer.

Det var herefter et rådvildt og såret DGL-mandskab, der forsøgte at få spillet igang. Nok var hjemmeholdet mest på bolden, men gæsterne lurede hele tiden på kontra, og balancen mellem det offensive pres og den defensive stabilisering var svær at finde.

Som første halvleg skred frem overtag DGL dog mere og mere af initiativet. Et par taktiske udskiftninger fra trænerbænken bidrog i den forbindelse til, at kampen skiftede momentum. “Calle” Munkholm og Rasmus “Lutz” kom banen efter 30 minutter, og Lutz’ skud på overliggeren kort efter indskiftningen var et forvarsel til Vietnam om, at DGL altså ikke skulle dømmes ude endnu. Og kort inden halvlegens udløb lykkes det en ihærdig Søren Hohwü at finde angrebsmakkeren Mark Johnsen med en præcis tværbold. Og så var DGL på tavlen.

Scoringen tændte et håb om point i DGL’erne. Og da Peter Fruergaard scorede direkte på frispark kort inde i anden halvleg, begyndte håbet for alvor at leve. Og så gik det pludselig stærkt. Gæsterne blev presset helt i bund, og DGL var i den grad i førersædet.

Jimmy Dalsgaard kom højest på et frispark og headede udligningen i hus midt i anden halvleg, og da Hohwü fik sidste fod på et mønster-greb var føringen for første gang i kampen hjemme.

4-3 til DGL stod der, og dommeren havde ikke mange minutter tilbage på uret. Comebacket syntes færdigt, og DGL’erne øjnede sejren og de tre point. Men et øjebliks uopmærksomhed var tæt på at koste. For bedst som kampen var på vej til at løbe ud, udlignede Vietnam til 4-4 med et præcist inderside-hug(!) fra kanten af feltet uden chance for den vikariende keeper, Nils Hjælm.

Udligningen var ikke med i comeback-planen, men det var til gengæld Hohwüs matchvindende scoring i kampens sidste minut, da han i en mistænkelig offside-agtig position modtog bolden foran målet og køligt bankede læderet i kassen. Dermed endte kampen med 9 mål, 5 til DGL og 4 til Vietnam. Og tredjeholdet hamrede således tre yderligere point ind på kontoen og befinder sig nu på en komfortabel 2. plads langt fra stregen.

Hohwü tog sig af de fleste af stemmerne – en 7, 8 stykker blev det vist til og dermed en fortjent kåring som MoM.

Resten af stemmefordelingnen husker jeg ikke, udover at jeg skulle tage referatet 🙂

Tak for kampen og tillykke med sejren:)

//Larsen