Line-up
Anders Sørensen
Rand – Munze – Mark – Morten Ø
Alex – Jeppe – CM © – Kynde
Senior – Sean
Bænk:
Hoffy
Alnor
Pihl
Det stod på topopgør i en spændende S6 pulje, hvor Hadsten og DGL havde gjort rent bord med undtagelse af den indbyrdes kamp i Hadsten, hvor et DGL-hold der ikke ramte dagen, og dermed måtte se sig fortjent slået. Dette skulle der helt sikkert ændres på i dagens kamp, hvor alle spillere da også virkede mere end klar til at ”sparke noget røv” og med S6’s egen Theme song ”Asian Hooker” ringende i baghovedet fra Kyndes favorit band Steel Panther, var vi klar til skridt.
Kampen startede lidt broget. DGL’erne virkede en smule overtændte og var for ivrige i presset. Specielt en lille bitte person på midten var måske en smule overtændt og lavede efter kort tid et måske lidt klodset, men i hvert hårdt frispark (nogle påstod efter kampen, at der skulle gives både for et gult kort der burde være vist). Men så var grænsen også lagt, og vi havde en god, men sød dommer!
Frisparket var helt oppe på midten, og man skulle tro, det var relativ ufarligt. Men Hadsten spilleren havde set efter, hvordan Ronaldo gør og havde luret, Anders havde solen i nakken, vinden var helt stille, hvorfor han naturligvis sparkede en høj og blød ballon bold mod mål, og igennem handskerne på en chanceløs Anders Sørensen. Kort tid efter scorede Hadsten igen, og jeg husker faktisk ikke, hvordan målet var, men det var deres nummer 12, som jeg egentlig overvejede om skulle have lov at spille kampen færdig.
Efter 0-2 målet var det som om, Hadsten gik ned i gear, og at DGL fandt noget god fodbold frem og spillede sig frem til mange chancer. Om det var fordi Hadsten gik ned i tempo, eller om det var fordi Hr. Frugt stod ved sidelinjen, og man lige skulle vise sig frem for S5 træneren vides ikke. Specielt Sean var en evig trussel, og var god til at komme ned og modtage bolden og skabe chancer. Sean havde dog en dag, hvor han var omtrent lige så god til at sparke ved siden af mål, som Senior er til at råbe ”Spil mig”.
Sean fik dog prikket den ind, hvor Hadsten keeperen så lidt tung ud, og der stod nu 1-2 i drop… i stillingen. Kort før halvleg modtog CM en retur fra sit eget hjørne og sparkede den hårdt og halvhøjt ind bag et fremadstormende Hadstenforsvar, og Marc kunne snitte den ind med sin ene høje solcremes indsmurte tinding.
2-2 til pause. Frede Frugt fortæller en masse ting, jeg ikke kan huske. Der var sol og søde DGL-piger – mit fokus forsvandt for en stund!
Spillere kom ind, andre gik ud. Men Pihl’en kom ind. Helt ny DGL’ere spurgte ”hvem er ham den nye”, de blev klogere! Pihl er et koryfæ!!
Jeg husker faktisk ikke ret meget af 2. Halvleg, andet end at vi har bolden ca. 99% af tiden.
Efter lidt klumpspil efter et hjørne fra vores helt egen dejlige ROCKSTAR, Alnor, kunne Marc score til 3-2 ved at vende rundt på en tallerken – det var et flot mål. Derefter fik Sean ca. 100 chancer, men jeg tror ikke der blev scoret på dem. Mest fordi vi kun har indrapporteret 5-2 og eftersom Alex scorede til 4-2 og Sean scorede til 5-2 tror jeg ikke han scorede. Ellers er der ikke meget andet at berette fra 2. Halvleg end at Hadsten fik et rødt kort med kort tid tilbage, for en syyyg tackling på DGL-anføreren.
Og fantastisk opbakning!!! TAK TAK TAK!!!
Stemmer:
Marc: 12 (Tak til pigerne fordi i stemte fordi Mrc er jeres favorit fordi han er jeres træner og fordi i fedter siger vi alle sammen, nu får vi snacks næste gang)
CM: 6
Munze: 4
Sean: 1
//CM