Så kom dagen, hvor jeg igen hoppede i støvlerne og tog en tørn for DGL 2000. Denne gang var det for klubbens nye serie-6 hold. Det skulle blive spændende at se, hvem jeg skulle tørne ud med. Jeg mødte op uden for ”klubhuset”, og så et væld af nye ansigter. Der var dog enkelte, jeg genkendte.
Jeg var mødt nærmest direkte fra nattevagt, men vejret var godt og klubbens spillere er jo altid i godt humør. Nede i omklædningsrummet stod Kalle for taktikoplægget, da holdets træner angiveligt havde meldt afbud. Vi skulle spille en 4-1-4-1, hvilket i mit hoved lød lidt defensivt, men hvorfor ikke?!
Jeg håbede på pladsen oppe foran, men måtte se den gå til Thomas Barker. De andre pladser røg hurtigt ud, og jeg fik først højrekanten. Kalle skiftede dog mening, en taktisk genistreg vil nogen jo mene, og satte mig som offensiv forsvar også kaldet defensiv midt. Jeg tog den offensive tilgang, da den efter min mening var mest positiv ladet. Jeg har nærmest spillet alle resterende pladser, så tænkte hvor ikke tage udfordringen op?!
Holdopstillingen var som følger: På målet var en jeg desværre ikke husker navnet på, men han gjorde det pisse godt! Fra venstre Morten-Søren-Munze-Simon, Sean, Fruer-Primsø-Kalle-Jakob og Barker på toppen. På bænken havde vi den altid farlige Hvidberg!! Derudover var Ulrik, klubbens 1. Holdstræner på sidelinien, hvilket gjorde spillerne lidt nervøse. Der blev tænkt, var han bare ude for at bakke op eller var han måske på udkig efter nyt blod/talent til 1. Holdet??? Ingen vidste det, men alle var enige om at give alt! Det skulle nok blive en god kamp!
Kampen blev sat i gang, og vi lagde et godt pres fra start. Der var god sammenhæng mellem kæderne. Modstanderne havde ikke ret meget at komme med udover et par ufarlige kontraer i ny og næ. De havde en udmærket spiller med rødt hår, jordbærhjelmen. Det meste af deres spil gik gennem ham, så det var forholdsvis nemt at stoppe dem. Spillet bølgede meget frem og tilbage, og vi kom tættere og tættere på scoring.
Bolden kom godt udover venstrekanten og blev smækket hårdt og fladt ind til en fremstormende Jakob, der dog blev nød til at tæmme bolden, selvom at han var i det lille felt, fordi han sparker med venstre! (Ved du hvad knægt, næste gang tager du squ bare chancen, for selvfølgelig kan du det!)
Nå, ærgrelsen blev vasket hurtig væk, og Sean opsnappede en bold på midten og sendte den smukkeste pasning ned mellem deres højreback og center, der blev splittet fuldstændig af Fruers løb på kanten og Prims løb op gennem midten. Sidstnævnte tog bolden, smækkede den fladt på tværs til Barker, som først trådte i den, men hurtigt fik kastet sig ned mod den og headede bolden i mål, og selv fik en modstanders fod i hovedet. Jublen ville ingen ende tage. DGL var foran 1-0, men måtte lade sin målskytte udskifte!
Hvidberg kom ind og gjorde sig hurtig uheldig bemærket, da han i bedste Jon Dahl facon lykkedes at misbruge en chance inde i det lille felt. (Nu er det, at referentens hukommelse begynder at knibe) Jeg kan dog huske, at jordbærhjelmen fik skudt fra mange vinkler uden dog at ramme målet.
Vi kom på 2-0 inden pausen, og Kalle misbrugte endnu en kæmpe chance. Han fik serveret bolden fra Sean, som trillede den til siden. Kalle trykkede på R1 knappen og afsluttede mod venstre målhjørne, men overplacerede sit skud. Vi nåede også at se en klassisk Hvidberg, som fik en henstilling for at bruge sit mundtøj lidt for meget, hvilket senere skulle få en konsekvens.
I pausen blev det aftalt, at vi gik ud og trykkede på for 3-0 målet for at lukke kampen. Der gik ikke mange minutter, før at bolden endnu en gang lå i rusen, og DGL var foran 3-0 på mål af Prim, vidst nok?!?! Sean appellerede for, at vi skulle trække os tilbage på banen, men blev nedstemt. DGL fortsatte sit tunge pres. Det lykkes dog modstanderne at få sendt et indlæg ind fra vores venstreside, som ikke blev clearet. En modstanders hoved ramte bolden og der stod nu 3-1.
Der gik dog ikke lang tid efter modstanders reducering, før vi igen havde noget at glæde os af. Bolden blev spillet op og endte ude på venstresiden, den blev herefter sendt indover, og så troede alle folk, at Jon Dahl endnu en gang var på banen, for han hoppede nemlig op og med en lang hals, som mod Uruguay i 2-0 sejren i 2002, og headede bolden mod mål. Den ramte indersiden af højre stolpe, og vi havde en lykkelig spiller på holdet.
Kalle, som havde brændt så mange chancer, skulle vise os alle, at han også kunne lave mål! Han fik dog igen muligheden senere, men misbrugte på det skammeligste en stor stor chance alene med målmanden. En chance Simon fik senere i kampen efter en meget lang tur af Prim, som på bedste Maradona vis flyttede bolden fra egne banehalvdel til modstandernes felt, hvor han træt lod bolden glide ud til Simon, som bankede bolden i mål!!!
Nu blev spillet på banen dog mindre kønt. Ingen af holdene kunne holde på bolden, og der blev spillet ping pong mellem felterne. Dette bevirkede at flere spillere blev trætte. Det var nok også det, som gjorde udfaldet, da Hvidberg for gud ved hvilken gang fik trukket et gult kort til sig for brok, og vi skulle spille resten af kampen 10 mod 10. Kampen blev fløjtet af, og DGL havde vundet endnu en hjemmesejr med resultatet 5-1.
Der var stor uenighed om kampens spiller, hvilket også gjorde sig udslag i stemmerne:
Prim 3
Sean 2
Barker 2
Og syv forskellige med 1 stemme hver.
//Sean