14 fuldvoksne mænd var kørt den lange vej til Hadsten for at spille tirsdagens serie 6 opgør. Stemningen var god, dåseøllene halvkolde, og Rands kage så blød og cremet ud.

På vej ud mod den anviste bane undrer de 14 fuldvoksne mænd sig dog – var det mon:

Opvarmingen gik godt, og flokkens hanløve Calle brølte og så godt ud med hans nyerhvervet anførerbind.

Efter ca. 25 min. med en dårlig fodbold fra DGL kommer vi bagud med 1-0. Kæderne hang ikke sammen og Hadsten gik fortjent til pausen foran 1-0.

I pausen var der taktiske ændringer fra de 14 trænere, og vi var klar til de sidste 45min. Vi var dominerende, vi var over det hele og vi styrede kampen.

Ud af den blå luft får Hadsten dog en kontra, og pludselig ligger bolden i nettet til 2-0.

Men mændene, der i store dele af kampen havde lignet – Citat Marc: “…et pigekor”, havde ikke givet op endnu.

Rand fighter og trumler sig, bogstaveligtalt, igennem 4 Hadsten-spillere og sender bolden i kassen til 2-1. KOM SÅ DGL!

Fuldbanepres og DGL jagter for alvor udligningen. Så sker det utænkelige, Hadsten der ikke har været i nærheden af DGL’s mål i 15-20min scorer til 3-1.

En sidste fight af de rød og -sortstribet udløser en scoring fra Primsø, men pigekoret må se sig besejret 3-2.

Kampens spiller og kageansvarlig med 7 stemmer: Munze

//Thomas Barker